Politikere: Penge til forsinkede pendlere

DSB betaler ikke pendlerne for de forsinkelser, lukningen af Storstrømsbroen giver. Politikere mener, at Banedanmark derfor må til lommerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De pendlere, der hver dag må fragtes i busser over Storstrøm med dertil hørende forsinkelser til følge, får ingen kompensation fra DSB. DSB giver nemlig først erstatning, hvis togene er mere end en halv time forsinket i forhold til nødkøreplanen, hvilket ikke er tilfældet ved broens lukning.

Men Transportudvalget mener ikke, at det er en holdbar situation. Henning Hyllested (Enhedslisten), der er medlem af udvalget, vil derfor have Banedanmark til at være med til at tage regningen.

Han har ifølge folketidende.dk derfor spurgt Transportminister, Henrik Damm Kristensen (Soc. Dem.), om de rejsende ikke burde blive kompenseret for de ugelange forsinkelser af DSB, og om Banedanmark skal åbne pengepungen i den forbindelse og kompensere DSB for de udgifter, det må give dem.


Nyhedsoverblik