Politikere i fælles kamp for bedre miljø-overvågning

Politikere i fælles kamp for bedre miljø-overvågning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketingsmedlemmerne fra Lolland-Falster kæmper for at få miljøovervågning af Østersøen til landsdelen.  Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Forsvarsministeriet sidder lige nu og gransker, om der skal placeres et miljøovervågningsskib i Gedser og et fly til havovervågning med base i Maribo.

Bag det hele står de lokale folketingsmedlemmer fra Lolland-Falster. Især Flemming Bonne (F) og Henrik Høegh (V) har talt sammen og rejst det i deres respektive folketingsgrupper.

Og nu har Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo sørget for, at sagen nu skal drøftes i Folketingets forsvarsudvalg.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi ved at stå sammen om de lokale mærkesager kan skaffe resultater. Og jeg håber meget på det her, for jeg er ikke i tvivl om, at der skal oprettes et miljøberedskab i forhold til Østersøen, så vi undgår de store miljøkatastrofer, siger Henrik Høegh.

Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen er enig.

- Der er ikke noget beredskab i øjeblikket, og der er hele tiden øget skibstrafik gennem Østersøen. Der skal vi have overvågning, men måske også kigge på at udstyre redningsstationen i Gedser, så de kan rykke ud, når ulykken er sket. I stedet for at man skal vente i en uge på, at der kommer et skib fra Frederikshavn og renser op, siger han.


Nyhedsoverblik