Politiet vil undgå smitte - alkometre skal i karantæne i 48 timer

Alkometre bliver lagt i karantæne i 48 timer mellem hver test.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom barer og restauranter fortsat holder lukket, er der stadig folk, som kører med alkohol i blodet.

Det fortæller vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.  

- Vi møder alligevel folk hver dag, som vi tester, siger han.

quote Efter 48 timer bliver alkometeret sprittet af og lagt i en grøn kasse

Erik Mather, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

For at undgå, at der kan blive overført coronasmitte fra en alkoholtestet person til en anden, bliver alkometeret lagt i karantæne i 48 timer.

- Det kommer i en plasticpose, hvor der bliver skrevet dato på, og så bliver det lagt i en rød kasse, forklarer Erik Mather.

- Efter 48 timer bliver alkometeret sprittet af og lagt i en grøn kasse, tilføjer han.

Der er alkometre nok

Men selvom der er nye retningslinjer for rengøringen af alkometrene, går det ikke ud over antallet af tests, forsikrer Erik Mather.

mads_claus_rasmussenritzau_scanpix.jpg
Læs også
Drikker du for meget? Vi tager alkoholtest som aldrig før
mads_claus_rasmussenritzau_scanpix.jpg
Læs også
Drikker du for meget? Vi tager alkoholtest som aldrig før

Vicepolitiinspektøren fortæller, at politikredsen har alkometre nok, selvom de nu skal i karantæne i 48 timer.

- I færdselsafdelingen er det sådan, at alle medarbejdere har deres eget alkometer. Dem har vi så samlet i en fælles pulje nu, forklarer han.


Nyhedsoverblik