Politiet tager imod FCK-fans

Omkring 900 FCK-fans ankommer sidst på eftermiddagen til Slagelse for at følge aftenens superligakamp mod FC Vestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Og politiet vil være massivt til stede lige fra det første tog med FCK-fans ankommer på banegården i Slagelse ved 17-tiden torsdag eftermiddag.

-Det er det vi betegner som en højrisikokamp. Jeg kan ikke sige, hvor mange vi er derude, men vi er mange, sir vagtlederen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sikkerheden omkring FCK's fans blev skærpet efter flere episoder - blandt andet i Næstved i 2008, hvor der udbrød tumult på tilskuerrækkerne og politiet måtte trække kniplerne.