En konfrontation mellem flere grupper, som beskrives som rockere og indvandrere, fik i går politiet til at rykke ud. Og generelt har politiet i regionen et ekstra øje på både rocker- og indvandrergrupper i øjeblikket.
- Det er klart at de episoder, vi ser i København og andre steder, er vi jo meget opmærksom på, og vi tilrettelægger vores patruljering efter det. Vi har nogle personkredse også i vores politikreds, som vi selvfølgelig holder et vågent øje med, siger politiinspektør Flemming Madsen fra Sydsjællands og Lolland-falsters politi.
De grupper, som politiet holder øje med, drejer sig ifølge Rigspolitiet blandt andet om Bandidos og Black Cobra.
Bandidos holder til i Næstved og Holbæk, mens Black Cobra holder til i Næstved, Vordingborg og Kalundborg.