Politiet efterlyser 22-årig efter skuddrama

Midt- og Vestsjællands Politi har nu offentliggjort navn og billede på den mand, som er mistænkt for at have skudt to brødre i et rækkehus på Sct. Gertrudsvej 35 i Ringsted i går. Politiet advarer offentligheden om, at han kan være bevæbnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er på jagt efter Hamid Alioua på 22 år. Den efterlyste bor selv i Ringsted. Han er dansk statsborger og født i Danmark. Hans familie stammer fra Marokko.

Han er i forvejen kendt af politiet.

Våbnet, der blev anvendt ved skudepisoden, er endnu ikke fundet, der er derfor risiko for, at den eftersøgte stadig er bevæbnet, vurderer politiet.

Efterforskningen har vist, at der udover gerningsmanden og de to ofre, var yderligere fire personer til stede i rækkehuset under skyderiet. Politiet har talt med to af dem, men vil gerne i kontakt med de to øvrige. Blandt disse er den danske mand, der bor i rækkehuset.

Politiet oplyser nu, at den ældste af de to brødre, der blev skudt i højre hånd, er færdigbehandlet og udskrevet.
Den 21-årige lillebror, der blev ramt i maven, er fortsat indlagt. Hans tilstand er stabil, men den er stadig kritisk.

Eventuelle vidner kan henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448.

 


Nyhedsoverblik