Politiet beder om hjælp

Rækken af tyverier fra Ok-tankstationer fortsætter. Nu beder politiet om hjælp fra borgerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alene i nat blev pengeautomaterne flået op på seks OK-stationer i Midt- og Vestsjællands Politikreds.

Blandt andet gik det ud over to tankstationer i Vig og Hørve i Odsherred og en enkelt i Lellinge.

Politiet beder nu offentligheden om at holde et vågent øje og kontakte politiet, hvis man støder på mistænkelig adfærd ved ubemandede tankstationer.

- Det vil være til stor hjælp for efterforskningen, hvis politiet bliver kontaktet omkring mistænkelige biler og naturligvis meget gerne registreringsnumre, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi, der kan kontaktes på tlf. 114.