Politiet anholdt voldsom bilist

En rasende bilist uddelte øretæver i går eftermiddag, da han tabte tålmodigheden med en ældre kvinde på en parkeringsplads midt i Nykøbing Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den 67-årige kvinde krydsede Svanetorvet for at komme over til sin mand, der ventede ved parrets bil. Men det gik åbenbart ikke stærkt nok for en 38-årig mandlig bilist.  Først dyttede han for at få kvinden til at skynde sig, og så kogte han fuldstændig over.

 

 

Han opsøgte det ældre par på parkeringspladsen. Kvinden har oplyst til politiet, at hun under det efterfølgende skænderi både blev sparket og fik en lussing, så hun tabte sine briller.

 

 

Den 38-årige mand blev i går anholdt og afhørt. Han blev senere løsladt igen.


Nyhedsoverblik