Politi-skudsag trækker i langdrag

Der kommer til at gå lang tid, før der kommer lys over sagen om politiskud fra januar i Slagelse. Det skyldes komplikationer i det juridiske, skriver avis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle implicerede i sagen om politiskud i Slagelse må vente endnu længere på fuld opklaring af skudsagen fra 17. januar i Slagelse.

Her er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der vurderer om de 2 indblandede politibetjente handlede efter lovens rammer.

Det siger kontorchef Mette Møller fra DUP til Sjællandske.

Må ikke have samme advokat

Avisen skriver, at de 2 politibetjente fra sagen ikke må repræsenteres af samme advokat.

Det sker imod deres eget ønske

Det fremgår af en kendelse afsagt sidst i juni.

Derfor må en af betjentene nu finde en ny advokat til at repræsentere sig.

Skudt ned om natten

Sagen handler om, at de 2 betjentes handlinger skal undersøges og der skal kastes lys over, om de handlede korrekt, da de begge affyrede skud mod en 48-årig i byen.

Den 48-årige – ved navn Muammer Arslan – nægtede angiveligt at smide den kniv, han tidligere havde stukket ud efter en dørmand med i centrum af Slagelse ved The Old Irish Pub.

Muammer Arslan blev ramt i lysken, hvorfra han mistede en del blod.

Et par dage efter døde han på sygehuset.


Nyhedsoverblik