Politi: Pas på plattenslagere

Midt- og Vestsjællands Politi advarer bilister mod at falde for plattenslagere, der forsøger at tigge og stjæle på rastepladserne i Køge og omegn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bil der holder i nødsporet på motorvejen, mens ejeren vifter efter hjælp, eller en person der tilsyneladende har fået et ildebefindende på en rasteplads kan se meget seriøst ud og få samvittighedsfulde bilister til at stopppe for at hjælpe. Det skriver DAGBLADET Køge.

Men Midt- og Vestsjællands Politi erfarer, at det meget ofte viser det sig at være "sigøjnertyper", der på den måde prøver at platte sig til penge - eller måske endda stjæle fra de personer, der stopper.

- Det er et generelt problem i området, at vi i øjeblikket har rigtig mange sigøjnere på vores rastepladser og afkørsler, der prøver alverdens trick for at få folk til at standse, men vi fraråder, at man hopper på den slags trick, for i mange tilfælde handler det om plat og svindel, konstaterer John Jensen, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Alvorlig effekt
Han fortæller, at det er noget politiet bruger rigtig meget tid og mange ressourcer på i løbet af sommeren. Og derudover kan plattenslageriet også have en meget alvorlig effekt, den dag der virkelig er sket noget.

- Vi frygter jo den dag, hvor der virkelig er sket noget, og folk så ikke stopper, pointerer han.

Udover de tvivlsomme trick for at få folk til at standse, så får politiet også mange henvendelser om, at "sigøjnertyperne" færdes på rastepladserne i store flokke. hvor de går og kigger ind af de parkerede biler.

- Det gør folk utrygge, og oveni føler de sig så plattet og til grin, når de stopper og tilbyder deres hjælp i den tro, at der er sket noget alvorligt, siger John Jensen.

Når politiet tager fat i de tvivlsomme typer på rastepladser og motorveje, så registrerer de dem, og hvis politiet umiddelbart kan bevise, at der er oregået noget ulovligt, så får de en bøde på stedet - hvis den ikke kan betales, bliver deres biler konfiskeret.


Nyhedsoverblik