Politi modtager igen telefonopkald

Sent tirsdag aften blev telefonforbindelsen atter etableret til politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster kunne sent tirsdag aften igen ringes op, efter at telefonerne i flere timer havde været ude af drift. Et overgravet kabel i Næstved havde lammet hele telefonsystemet, og borgerne kunne ikke få fat i ordensmagten på det normale 114-nummer.

- Men nu skulle de have fået samlet det hele igen, så det virker, siger vagtchef Søren Østervig.

Under kabelnedbruddet kunne borgerne dog benytte 112 til hasteopkald, og politiet fik også alternative numre meldt ud, som borgerne kunne benytte.

- Men det har da givet noget at se til, siger Søren Østervig.

/ritzau/


Nyhedsoverblik