Politi lå på lur ved skoler

Uansvarlige bilister fik bøder i massevis ved politiaktion ved skoler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bøderegn over trafikanter

En lang række forældre kan se frem til at få en bøde, efter de har afleveret deres børn i skole.

I løbet af tirsdagen gennemførte politiet kontroller i Guldborgsund og i Sorø. Og i alt 26 bilister er blevet sigtet efter kontrollerne. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Af de 26 havde 8 glemt at spænde sikkerhedsselen – men især farten ved skolerne var alt for høj.  11 af de 26 kørte således for hurtig.

Kontrollerne gav følgende resultat:

  • Nykøbingvej i Nykøbing Falster tirsdag mellem klokken 6. og kl. 9: 3 havde ikke spændt sikkerhedsselen, 1 talte i håndholdt mobiltelefon og 11 kørte for stærkt - af dem kan 5 regne med et klip i kørekortet.
  • Eskilstrup Vestergade i Eskilstrup tirsdag mellem kl. 10 og 12: 2 havde ikke spændt sikkerhedsselen og 1 kørte for stærkt og kan se frem til et klip i kørekortet.
  • Smedeparken i Sorø tirsdag mellem klokken 7 og 9: 2 havde ikke spændt sikkerhedsselen, og 2 havde glemt kørekortet.
  • Løvgårdsvej i Sorø tirsdag mellem kl. 10 og 12: 1 havde ikke spændt sikkerhedsselen, 1 talte i håndholdt mobiltelefon og en kørte over fodgængerfeltet på cykel.

 


Nyhedsoverblik