Politi: Det kan være serierøvere (Video)

Politiet mener, der er så stor lighed mellem hjemmerøveriet i Skibbinge i nat og to tidligere hjemmerøverier, at der kan være tale om samme gerningsmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et hjemmerøveri ved Slagelse og et ved Rønnede minder så meget om nattens episode i Skibbinge, at politiet ikke vil udelukke, at der er tale om samme gerningsmænd.

- Vi kan jo ikke sige, om det er de samme. Men det minder meget om det, det gør det, siger Johannes Skree-Lassen, efterforskningsleder fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. 

- For bare tre uger siden havde vi et røveri mod en våbenhandler i Rønnede, som ikke er så lang herfra. De to hjemmerøverier minder meget om hinanden i fremgangsmåde og grovhed, siger Johannes Skree-Lassen.

Derudover var der kort før jul et hjemmerøveri hos en slagter i nærheden af Slagelse, hvor samme fremgangsmåde blev benyttet.

Alle tre gange var offeret en selvstændig erhvervsdrivende som blev overfaldet i eget hjem. Desuden har overfaldene være meget grove, hvor røverne blandt andet har brugt pistolerne til at slå med.

I de to sidste af de tre episoder har beskrivelsen af gerningsmændene været enslydende.

Politiet vil i løbet af i morgen være færdige med de tekniske undersøgelser af gerningsstedet.

Se indslaget om hjemmerøveriet her:

[video:flv:hjemmeroveri.flv]

 


Nyhedsoverblik