Politi advarer mod asfaltsjak

Engelske asfaltarbejdere tilbyder fup-reparationer rundt om i Sydsjælland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet på Sydsjælland advarer mod et sjak af engelske asfaltarbejdere, der for øjeblikket tilbyder deres arbejdskraft rundt om i regionen

Sjakket kører for øjeblikket rundt i Næstved og Slagelse-området, hvor de tilbyder flise- eller asfaltarbejde. Ifølge politiet udfører asfaltarbejderne godt nok noget "arbejde", men slet ikke i en kvalitet, der stemmer overens med prisen, som er meget høj.

Hvis ikke de får deres penge, kan de godt blive lidt truende i opførsel, og politiet anbefaler derfor at arbejderne bliver afvist med det samme.