Plejepersonale i Kalundborg på kursus i nødværge

Medarbejdere i Kalundborg Kommune har været på kursus i nænsom nødværge, hvor de skal lære at undgå unødig magtanvendelse i plejesituationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

800 medarbejdere fra plejecentre, sygeplejen og hjemmeplejen i Kalundborg Kommune har været på kursus i nænsom nødværge, hvor formålet er undgå unødvendig magtanvendelse samt forebygge vold og trusler i plejesituationen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Kalundborg Kommune modtog i 2014 9,8 millioner kroner til "Løft af Ældreområdet" hvoraf de 1,9 millioner kroner blev dedikeret til at styrke demensindsatsen.

- Vi har satset på, at personalet bliver bedre med kontakten med de demente. Personalet får en ny viden, som vil være til glæde for de demente, siger Ninna Uhr­lund, som er udviklingskonsulent i Sundhedsstaben i Kalundborg Kommune, til avisen.

Kurset Nænsom Nødværge bliver udbudt af Durewall Instituttet.

Den såkaldte Durewall-­metode går ud på, at plejere med mindst mulig kraft skal opnå den størst mulige effekt uden at forårsage smerte eller skade på de demente.

 

 


Nyhedsoverblik