Pige løj om overfald

En efterskoleelev, der påstod at hun var blevet befølt af en drengeflok, har trukket sin anmeldelse tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 14-årig pige fra Maglesø Efterskole siger nu, at hun ikke blev forulempet af en gruppe på ti drenge ved en kiosk i Kvanløse syd for Holbæk mandag aften.

Sagen blev ellers meldt til politiet, da pigen anklagede drengene for, at de havde befamlet hende og hevet i hendes tøj.

Men nu har pigen indrømmet over for skolens forstander, at det var en løgn. Det fortæller P4 Sjælland.