Pia Kjærsgaard fik et ildebefindende under partiets sommergruppemøde på Skjoldenæsholm Slot på Midtsjælland.
En scanning på sygehuset viste intet alvorligt, siger pressechef Søren Søndergaard.
Kort inde i det live-tv-transmitterede pressemøde forlod Pia Kjærsgaard sin plads. Det skyldtes ifølge Finansordfører Kristian Thulesen Dahl, at hun var blevet lidt sløj.
Pia Kjærsgaard, der fyldte 61 år i februar, havde fået et ildebefindende, viste det sig, og en ambulance blev tilkaldt. Hun blev kørt til Roskilde Sygehus.