Først om et til to år kan kræftpatienter regne med at blive behandlet uden væsentlig ventetid. Det vurderer næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg, Alexander Aagaard (V), efter at en undersøgelse har vist, at kræftpatienter venter i op til ni uger på at blive skannet og få stillet en diagnose.
Det er især mangel på personale, der er skyld i ventetiden, siger han. Danske Regioner vil dog ikke afvise et forslag fra V, DF, og R om at indføre et ventetidsloft.
- Vi er helt på det rene med, at den interne ventetid er ligeså farlig som den eksterne, og det er ikke holdbart, at patienter nogle steder venter op til ni uger på at få stillet en diagnose. Generelt ønsker vi at efterkomme efterspørgslen, og hvis det skal hæftes op på en særlig garanti, så er vi åbne over for det, siger Alexander Aagaard til Ritzau.
I dag er der en behandlingsgaranti på to uger, fra en patient får mistanke om kræft, til vedkommende kommer til en forundersøgelse. Men fra forundersøgelsen til den endelige diagnose kan der gå op til ni uger, viser tal fra sygehusene, som det faglige selskab Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) har samlet. En skjult ventetid, som ifølge Kræftens Bekæmpelse koster ét menneskeliv om dagen.
Både til højre og venstre i Folketingssalen erkender politikerne, at kræftområdet kører for dårligt. V, DF og R er således enige om at indføre et ventetidsloft, skriver Politiken.
- Nu skal vi have klarlagt omfanget af ventetiderne, og så skal vi have nogle lægelige eksperter til at vurdere, hvor lang tid der højst må gå, fra en patient har været til en forundersøgelse, til vedkommende får stillet en diagnose. Vi bliver nødt til at indføre et ventetidsloft for kræftsyge, siger den radikale sundhedsordfører, Charlotte Fischer, til avisen.
Socialdemokraterne vil gerne gå skridtet videre:
- Det er ikke nok med et loft. Kræft skal betragtes som en akut sygdom, og her er al ventetid uacceptabelt, siger sundhedsordfører Jens Peter Vernersen.
Hos Danske Regioner er man enig i, at de mest alvorlige typer af kræft skal behandles som akutsygdomme uden ventetid. Men det kommer til at tage et til to år, før det er muligt. Stadig stigende efterspørgsel kombineret med mangel på udstyr og især personale gør det umuligt at opfylde lige nu, siger Alexander Aagaard.
- Vi arbejder i øjeblikket på fuld kraft for at udvide kapaciteten. Ligesom på strålingsområdet udvider vi åbningstiden og organiserer arbejdet, så flest mulige patienter kommer til skannerne. Men vi har flaskehalse. Vi har ikke læger, speciallæger og sygeplejersker nok. Vi er i gang med at specialuddanne sygeplejersker til at kunne overtage noget af lægernes arbejde, men det tager tid, siger han.
Lige nu mangler der 136 røntgenlæger og 189 radiografer samt 40 CT- og MR-skannere, for at kræftbehandlingen kan fungere optimalt.
/ritzau/