Penge på vej til multiarena

Regeringen bakker op om store multiarenaer. I Næstved har man drøftet muligheden for en storhal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark er kommet et skridt nærmere et VM eller EM i håndbold  eller et VM i ishockeyDanmark skal have flere store sportsbegivenheder.

Det vil regeringen sørge for med en større handlingsplan, der bliver præsenteret i dag, skriver metroXpress. Regeringen vil blandt andet tilbyde på forhånd at garantere leje af en multiarena i et vist antal dage om året.

En af de store knaster ifølge regeringen for at få private investorer til at hjælpe med at skabe multihaller i Danmark har nemlig været driften, som mange har ment, var for usikker.

"Nu skaber vi en økonomisk tryghed for investorerne. Staten tilbyder at købe sig ind i multiarena-faciliteter, så man sikrer sig at holde driften kørende. Vi stiller anlægsfaciliteterne til rådighed for idrætten", siger kulturminister Brian Mikkelsen (K). Regeringens forslag modtages positivt af Danmarks Idrætsforbund (DIF).

"Det kan være med til at løfte de sidste forhindringer, så man nogle steder kan få en samlet finansiering på plads. Investorer og kommuner kan nu se, at der er garanteret driftsindtægter i de første år. Det er vigtigt for at skabe en meget stor multiarena med plads til mellem 12.000 og 15.000 tilskuere," siger Karl Christian Koch, direktør i DIF.

Et unikt tilbudIdrætsforbundet mener, at det er nødvendigt med en meget stor multihal for at få eksempelvis VM i ishockey eller VM og EM i håndbold til Danmark. Kulturministeren hå­ber også på, at sådanne store begivenheder er kommet et skridt nærmere.

"Det er et helt unikt tilbud. Jeg håber, at handsken tages op af én eller flere kommuner eller private investorer. Med det her oplæg er vi med til at sikre, at Danmark kan tiltrække de store sportsbegivenheder," siger han.Flemming Østergaard, som er bestyrelsesformand i Parken, er ikke helt overbevist.

"Det kan være en god idé, men man skal sikre sig, at det ikke bliver en sovepude, når man får offentlig støtte. Vi har et pænt overskud, og vi modtager ikke støtte," siger Flemming Østergaard, der gerne vil se planen i detaljer. 


Nyhedsoverblik