Pendlere kan sige farvel til vejarbejde før tid

Vejdirektoratet skærer halvanden måned af vejarbejdstiden på stykket mellem Greve og Solrød på Køge Bugt Motorvejen. Det medfører øget risiko for kø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har været en tålmodighedsprøve for pendlerne på Køge Bugt Motorvejen, mens arbejdet for at udvide strækningen til otte spor har stået på. Nu er der dog godt nyt for de dagligt rejsende - i hvert fald når det kommer til strækningen mellem Greve S og Solrød S.

Der er lige i øjeblikket ved at blive lagt nyt asfalt på strækningen, og det arbejde skulle efter planen have været færdiggjort i september 2015. Men ved at ændre på entreprenørens arbejdsmetode hedder deadlinen nu i stedet august.

Træerne vokser dog ikke helt ind i pendler-himlen. Netop asfaltlægningen har nemlig allerede betydet forlængede rejsetider og kø. Og den fremrykkede deadline betyder udvidede arbejdsdage, og vejarbejdet kommer derfor til at genere flere i løbet af dagen - men altså i en kortere periode.

Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen til otte spor er delt i to etaper. Det er den første mellem Greve S og Solrød S, der nu forventes klar i august 2015. Den anden etape mellem Solrød og Køge er efter planen først færdig i 2018.


Nyhedsoverblik