PCB-regning bliver dobbelt så stor

Prisen for at få PCB'en ud af Nyrupskolen er blevet dobbelt så høj som planlagt. Overslaget løs på fire millioner kroner, men regningen lander på ni millioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalundborg Kommune kommer til at gange det afsatte beløb til Nyrupskolen med to. Det skriver Sjællandske.

I sagen om skolen, der var ramt af giftstoffet PCB, lyder regningen nu på 9,7 millioner kroner i stedet for de 4, som overslaget i juli lød på.

Pengene bliver taget af den pulje på 25 millioner kroner, der skal bruges på at renovere Nyropskolen næste år. Svend Erik Autzen (V), der er formand for teknik- og miljøudvalget, mener, at der stadig vil være penge nok til de resterende opgaver, idet der i denne omgang også er brugt penge på nye køkkener, skabe, lufte og gulve, som ellers først skulle være lavet næste år.

Aften og weekendarbejde koster

Ifølge avisen er de 5,8 millioner kroner brugt på at fjerne PCB, mens 3,9 millioner kroner er brugt på renovering i denne omgang.

Prisen er blandt andet steget med en halv million kroner, fordi håndværkerne har måttet arbejde aftener og weekender for at holde sig inden for tidsrammen. Derudover har det vist sig, at lofter har skullet pilles ned og lagh under gulvet fjernes, fordi det indeholdt PCB.

Byrådet skal 17. december tage stilling til, om de 9,7 millioner skal tages af den afsatte renoveringspulje.


Nyhedsoverblik