Kan man spare 350 millioner kroner på tre sygehuse, uden at det går udover kvaliteten af behandling?
Ja, mener sygehusdirektør, mens ansatte og patienter er mere skeptiske.
- Det går udover patienterne, selvom de påstår, at det ikke gør. Ventetiderne er for lange, siger Lene Hansen fra Stege, der er på hospitalet i Køge med sin søn.
- Sparer man, så går det også udover kvaliteten. Sådan hænger det sammen, siger Jan Stig Pedersen, ligeledes i Køge.
Torsdag kom det frem, at Sjællands Universitetshospital med afdelinger i Roskilde, Køge og Nykøbing Falster skal spare 200 millioner kroner for at få budgettet i 2024 til at gå op. Det kommer oven i en besparelse på 150 millioner kroner, som allerede blev meldt ud sidste år.
- Jeg er bekymret for, om det kan undgå at påvirke kvaliteten i patientbehandlingen og adgang til de nødvendige sundhedsydelser, siger Susanne Rønn Haunsvig, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne og radiograferne på Sjællands Universitetshospital i Køge
Sjællands Universitetshospital har et budget på 5,2 milliarder kroner i 2024. Så de 350 millioner svarer til cirka 6 procent.
Corona-efterslæb
Overforbruget skyldes blandt andet et stort forbrug af vikarer og betaling for ekstraarbejde på grund af mangel på personale.
- De er jo netop brugt for at kunne håndhæve kvalitet og sikre sundhedsydelser. Så jeg kan godt være bekymret for, om man kan det, siger Susanne Rønn Haunsvig.
Det var særligt årene med covid-19, som var skyld i stigende udgifter til blandt andet flere vikarer.
- Vi skal tilbage til tiden før corona – heldigvis, vil jeg sige. Det betyder også, at vi skal have sænket budgettet ned til det, vi egentlig har fået givet, siger Ricco Norman Dyhr, der er sygehusdirektør for Sjællands Universitetshospital.
Derfor mener han også, det er realistisk at finde pengene, uden det går mærkbart ud over patienterne.
- Man kan altid vurdere, om det vil koste lidt på serviceniveauet. Det ved vi ikke endnu, og det håber vi ikke, det gør. Men det kommer ikke til at gå ud over kvaliteten, siger sygehusdirektøren.
Risiko for stigende ventetider
Ifølge sundhedsøkonom hos forsknings- og analysecenteret VIVE, Jakob Kjellberg, er der ikke noget ekstraordinært i, at der skal spares et beløb i den størrelsesorden. Han har dog svært ved at forestille sig, at det vil gå helt ubemærket hen for patienterne.
- Det kommer jo til at gå udover aktiviteten, og en del af den aktivitet er selvfølgelig også den planlagte aktivitet, for den kan man jo justere på. Så der kan man risikere at se stigende ventetider, siger han.
Besparelserne skal efter planen ske uden at fyre personale. I stedet handler det om at sænke udgifterne på andre punkter. Udover vikarer drejer det sig blandt andet om udgifterne til privathospitaler, hvor patienter henvises til, hvis det offentlige ikke selv kan behandle patienten inden for en acceptabel tidsramme.
- Vi skal kigge på, hvordan vi får skabt mere kapacitet på vores hospitaler, så vi kan sikre, at vi kan håndtere flere patienter selv. Det sparer os for rigtig mange penge, fordi vi bruger mange penge på at sende patienter på privathospitaler, siger Ricco Norman Dyhr.
Sjællands Universitetshospitals cirka 35 afdelinger skal selv kigge på, hvordan det kan udmøntes. Det kan blandt andet dreje sig om at tage færre blodprøver eller have færre kontrolbesøg for nogle patienter. Og selvom det umiddelbart kan lyde som en forringelse, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg.
- I alt for mange år har vi givet alt for mange patienter det samme. Og der er jo en ret stor patientgruppe, der sådan set kunne komme meget sjældnere på hospitalet.