Passagerpulsen: Systemet er stadig ikke gennemskueligt

Den nye takstreform, Takst Sjælland, gør ikke systemet mere gennemsigtigt og enkelt. - Det er rigtig ærgerligt, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med at holde tungen lige i munden med det nye takstsystem. 

For den nye model er ikke mere gennemskuelig end den tidligere. Sådan lyder det fra Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, som blandt andet varetager passagerernes interesse. 

quote Og nu har man igen lavet en model, som ikke er særlig gennemsigtig

Lone Fruerskov Andersen, afdelingschef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk

 - Før var systemet ikke specielt gennemskueligt. Og nu har man igen lavet en model, som ikke er særlig gennemsigtig. Det er rigtig ærgerligt, siger Lone Fruerskov Andersen, der er afdelingschef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Rammer pendlerne

Det nye takstsystem kommer ikke til at give den store forskel for passagerer her i regionen. Det er primært Hovedstadsområdet, hvor ændringerne kan mærkes.

quote Alle zoners princippet ophører, og priserne stiger for de pendlere som rejser længst

Lone Fruerskov Andersen, afdelingschef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk

- Alle zoners princippet ophører, og priserne stiger for de pendlere som rejser længst. Før kunne man rejse frit i hele området. Nu kan man kun rejse i en bestemt retning eller zoner, og det kan være svært at gennemskue, hvilke rejseveje der bedst kan betale sig, siger Lone Fruerskov Andersen.

080110am_pendlere_ringsted_koege_motorvej.jpg
Læs også
Nyt takstsystem kan give problemer for weekendens billetsalg
080110am_pendlere_ringsted_koege_motorvej.jpg
Læs også
Nyt takstsystem kan give problemer for weekendens billetsalg

Opfordring til rejsende

Hun forklarer samtidig, at prisændringerne inden for rejser i Vestsjælland er ikke markante, men her afskaffes alle zones princippet også.  

quote Derfor opfordrer vi de rejsende til at undersøge mulighederne grundigt på rejseplanlæggeren

Lone Fruerskov Andersen, afdelingschef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk

I Sydsjælland indføres flere og mindre zoner. Selvom prisen per zone falder kan det for nogle betyde prisstigninger, fordi de nu skal gennem flere zoner. Men generelt falder priserne for rejser inden for dette område.

- Derfor opfordrer vi de rejsende til at undersøge mulighederne grundigt på rejseplanlæggeren, som er tilgængelig på DOT’s hjemmeside, siger Lone Fruerskov Andersen. 

gul-bus-movia.jpg
Læs også
Tillidsmand kritiserer udrulningen af den nye takstreform
gul-bus-movia.jpg
Læs også
Tillidsmand kritiserer udrulningen af den nye takstreform

 


Nyhedsoverblik