Pas på pengene på mandag

På mandag får børnefamilierne børnepenge, og mange benytter denne dag og de efterfølgende til at købe tøj, sko og andre ting. Det er lommetyvene tilsyneladende blevet opmærksomme på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Derfor advarer Midt- og Vestsjællands Politi børnefamilier og andre om at være på vagt, skriver Dagbladet.

Holbæk har været hårdt plaget de seneste dage, men politiet modtager anmeldelser fra alle større byer i politikredsen dagligt, hvor uheldige borgere har været udsat for tyveri af punge.

I Køge blev en kvinde torsdag frastjålet sin pung i forbindelse med børneloppemarkedet, hvor tre østeuropæisk udseende mænd viste mistænkelig adfærd, da de gik rundt mellem boderne.

- Hvis man bemærker mistænkelige personer under sin færden i byerne, så ring til politiet. Vi vil meget gerne have sat en stopper for de mange tyverier, lyder opfordringen fra politiet.


Nyhedsoverblik