Normalt er efteråret en fredelig tid for mennesker med pollenallergi i Danmark. Men det kan meget snart ændre sig. Den stærkt allergifremkaldende plante bynke-ambrosie er nemlig kommet til Danmark, hvor den breder sig og udsender pollen helt frem til, frosten sætter ind.
- Bynke-ambrosie er en af de mest allergifremkaldende planter, vi kender. Dens pollen er i den værste kategori lige som birkepollen. Får bynke-ambrosie for alvor fodfæste i Danmark, kan vi forudse, at der bliver mange flere med pollenallergi. I dag har ca. 25 procent af alle danskere pollenallergi, siger Janne Sommer, biolog og pollenansvarlig hos Astma-Allergi Forbundet.
Sæsonen for pollen i Danmark vil også blive forlænget med bynke-ambrosie. Den blomstrer og afgiver pollen i september og oktober i ca. 6-8 uger.
- Der er endnu så få eksemplarer af planten, at vi kan nå at bekæmpe den. Derfor opfordrer vi i fællesskab alle til at hjælpe: Ryk planten op og kom den i en sæk til forbrænding - uanset hvor du finder den. Du skal ikke smide den på kompostbunken, da det let kan sprede frøene. Husk at bruge handsker, for planten kan give allergiske reaktioner, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
I Danmark har det tidligere været for koldt, men med det mildere vejr, kan planten nu også udvikle spiredygtigte frø her.
Fakta om Bynke-ambrosien:
Selve planten
- Bynke-ambrosie, der hedder Ambrosia artemisiifolia på latin, tilhører kurvblomstfamilien og til slægten henføres 23 andre arter. Bynke-ambrosie ligner lidt grå-bynke, der er en kendt plante i vejsider og på brakmarker i Danmark. Bynke-ambrosie er ligeledes en ukrudtsplante og vokser samme steder.
- Bynke-ambrosie bliver godt en meter høj og kendes på sine bregneagtige blade og mange, tætte blomsterstande, der ligner grågrønne musehaler. Den blomstrer i september og oktober.
- Første gang bynke-ambrosie blev registreret i Danmark var for ti år siden i Nordsjælland. Nu er der meldinger om planten fra flere steder i landet, sidst på Fyn, i Sønderjylland og Frederikshavn.
- Bynke-ambrosie er kommet til Danmark gennem transport af jord og i fuglefrø. Fuglefrø kan sorteres, men det bliver ikke gjort i dag.
Udbredelse
- Bynke-ambrosie er i dag meget udbredt i Slovakiet, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien og Tjekkiet.
- Den breder sig i Østrig, Norditalien, Frankrig, Schweiz og Tjekkiet.
- Planten er også fundet i Polen, Tyskland og Sverige.
Bynke-ambrosie og allergi
- Knap 25 procent af alle danskere har i dag allergi over for pollen. Med bynke-ambrosie vil det tal givetvis stige.
- Symptomerne på allergi over for bynke-ambrosie er høfeber og astma.
- I Europa er der i dag 4 millioner med allergi over for bynke-ambrosie. I USA har 29 millioner allergi over for pollen fra planten.
- I Schweiz er 12 procent af befolkningen allergisk over for pollen fra planten, hvor den vokser.
- 25 procent af alle schweizere med pollenallergi får astma af planten.
- Forskere mener, at bynke-ambrosie er skyld i halvdelen af de astmaanfald, som folk oplever, der hvor planten gror i Centraleuropa.
- Bynke-ambrosie blev første gang fundet i de danske pollenfælder i 1999. Siden har der næsten hvert år været pollen både i fælden i København og Viborg.
Bynke-ambrosie og den danske natur
- Bynke-ambrosie er en en-årig art og overlever derfor fra år til år som frø. Ved at fjerne planten kan man sikre at den ikke frøspreder sig til nye områder næste år.
- Med et varmere klima vil bynke-ambrosie kunne producere mange frø og dermed udgøre en trussel mod den danske natur.
- Bynke-ambrosie etablerer sig typisk på steder hvor jordbunden er blotlagt eller forstyrret, eksempelvis i haver, ved anlæg af støjvolde, og andre jordarbejder.
- Planten kan på sigt true danske naturarealer, specielt de lysåbne naturtyper hvor der forekommer blotlægning af jord, f.eks. hvor dyr skraber i jorden, og hvor der er naturlige skred.
- Skov- og naturstyrelsen har bynke-ambrosie på listen over invasive arter og betegner planten som landskabsukrudt. Landskabsukrudt er plantearter, der i løbet af de sidste 100-150 år er kommet til Danmark, og som har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den naturlige danske flora.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening