Partier klar til valg

De fleste partier er klar til at sætte valgkampen igang, men for de små kandidater er der problemer, og de risikerer nemt at blive glemt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste politikere tror på et valg i morgen. Kandidaterne har fået trykt plakaterne, valgkontorerne er oppe i omdrejninger, og de frivillige står klar.

- Lad mig sige det på den måde at jeg bliver ikke overrasket, hvis der bliver udskrevet valg i morgen. Vi er helt klar til start, og vi venter bare på, der bliver trykket på knappen. Det fortæller Troels Christensen fra Venstre, der er valgt til Folketinget i Sorø.

Det næste folketingsvalg bliver første gang, hvor vi skal stemme i den nye Sjællandske storkreds. Den er nu landets største - det har betydet flere kendte kandidater, såsom Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen.

- De store kandidater tager de fleste stemmer, og derfor må jeg bruge utraditionelle metoder. Derfor har jeg blandt andet lavet en sang, fordi jeg simpelthen gør noget for at blive kendt. Det siger socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff, der stiller op i Kalundborg.


Nyhedsoverblik