Pædagoger protesterer mod nedskæringer

Vordingborg Kommune vil spare 7 millioner kroner på børnepasning næste år - og det fik i dag pædagogerne til at protestere foran rådhuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politikerne i Vordingborg fik en stor flok protesterende pædagoger som kulisse til dagens byrådsmøde. På dagsordenen var nemlig bl.a. nedskæringer på børnepasningsområdet.

Kommunen vil næste år spare 7 millioner kroner, hvilket bl.a. kommer til at betyde lukning af tre børnehaver, og at man slår 6 institutioner sammen til tre. Derudover vil man flytte børn fra børnehaver til skolefritidsordninger på et tidligere tidspunkt end nu.

Vordingborg Kommune vil spare 7 millioner kroner på børnepasning næste år - og det fik i dag pædagogerne til at protestere.

- vi håber på, at nu når de sætter sig ind i byrådssalen og skal førstebehandle budgettet, at de tænker, det er ikke noget pædagogerne siger for sjov, vi mener rent faktisk, at det er meget ømfindigt at spare på det område her, siger Mette Gerdøe-Frederiksen, der er faglig sekretær i BUPL Sydøst.

I går fik Vordingborg Kommune helt ekstraordniært lov af Indenrigsministeriet til at hæve skatteprocenten, for at få budgetterne til at hænge sammen næste år. Men det betyder ikke at besparelserne på børne- og ungeområdet bliver fejet af bordet.

I alt skal kommunen finde besparelser på børne- og familieområdet for 30 millioner kr. næste år.


Nyhedsoverblik