¨

Overvejer at rive skole ned

Foto: TV ØST

Vordingborg Kommune overvejer nu at rive Iselingeskolen i Vordingborg ned. Skolen er ramt af skimmelsvamp og det er ikke lykkedes at finde et firma, der vil renovere skolen.

Som vi kunne berette om i går, så har det ikke lykkedes Vordingborg kommune, at finde et firma, der vil renovere Iselingeskolen i Vordingborg. Skolens tag er ramt af omfattende skimmelsvamp.

Iselingeskolen huser også et familiecenter og her har kommunen modtaget bud. Men de var alt for høje.

Og hvis det er den generelle tendens for renoveringsarbejde, overvejer kommunen at rive skolen ned og bygge en ny. Det er simpelthen billigere, lyder argumentet.

- Hvis det er det, der er tilfældet, så nærmer vi os jo lynhurtigt prisen for, hvad en ny skole koster. Og så skal man så spekulere i, om man ikke skal rive den anden ned, siger Michael Larsen, formand for Børn-, unge- og familieudvalget i Vordingborg.

Arbejdstilsynet har vurderet at skimmelsvampen ikke breder sig fra taget, og den derfor ikke umiddelbart er sundshedsskadelig. Det oplyser dog her til eftermiddag, at det inden for et par måneder vil besøge skolen igen og foretage et større eftersyn af skolen.

Kommunen regner med at finde en løsning i starten af det nye år.


Skolen har flade tage, så vandet bliver liggende. Efterhånden trænger det ned i taget, og det er årsagen til skimmelsvampen. Foto: TV2 ØST


Der er vand overalt på taget, og det bliver liggende. Det har været tørvejr i Vordingborg i dag. Foto: TV2 ØST

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App