Overlægeråd kræver at Sundhedsplatformen droppes

Sundhedsplatformen er farlig for patienterne og skal afvikles. Det kræver overlægerne i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overlægerne på sygehusene i Region Sjælland kræver Sundhedsplatformen (SP) afviklet snarest muligt. Det skriver de i en udtalelse sendt til pressen torsdag morgen.

Her kræver overlægerne Sundhedsplatformen "afviklet snarest muligt":

Sundhedsplatformen skaber fortsat fejl i medicinering, visitering af patienterne, blodprøvebestillinger, henvisninger til og svar på vigtige undersøgelser, f.eks. røntgen og scanninger, recepter m.m. Det sker på trods af, at regionen i tre år har forsøgt at få systemet til at fungere.

Sundhedsplatformen skaber risikofyldte og potentielt livsfarlige situationer for patienterne. Det er en helt uacceptabel situation, for patienternes sikkerhed er det vigtigste for os, skriver overlægerne.

VIDEO: Anne Jung, formand for overlægerne i Region Sjælland, kritiserer Sundhedsplatformen:

 

 

Læger overvejer at forlade deres job 

Overlægerne kræver samlet, at Sundhedsplatformen nu skal skrottes.

Begrundelsen lyder således:

Sundhedsplatformen er belastende for læger, sygeplejersker og sekretærer, fordi systemet er så usmidigt og tidsrøvende. Det stjæler arbejdsglæden i en grad, hvor læger giver udtryk for, at de overvejer at forlade deres job i regionen. Frustrationen bliver ikke mindre af, at vi før Sundhedsplatformen havde et system, der fungerede.

sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Koncerndirektør: - Vi fortsætter med Sundhedsplatformen trods problemer
sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Koncerndirektør: - Vi fortsætter med Sundhedsplatformen trods problemer

Det er desuden bekymrende, at Sundhedsplatformen er meget omkostningstung, ikke mindst i drift. Store summer bruges på it-hjælpepersonale i Region Sjælland og hos SP-leverandøren EPIC. De mange penge, som i dag bruges på it-personale, burde stå til rådighed til medicin og sygehuspersonale til glæde for patienterne.

Sundhedsminister må gribe ind

I Region Sjælland har hospitalerne brugt systemet i to år til november. Det har været genstand for megen kritik, og så sent som august i år var der problemer med nedbrud på systemet og muligheden for at ordinere medicin til patienterne. 

Alligevel var meldingen, at man ville fortsætte med Sundhedsplatformen trods problemer. Den besked kom fra koncerndirektør i Region Sjælland, Leif Panduro Jensen.

Men siden er systemet blevet gennemgået af et uvildigt ekspertråd - og deres rapport skal forstås som en sidste advarsel. Det understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med DAGBLADET sidste uge. Den bemærkning har overlægerådet også noteret sig.

Vi forventer derfor, at han griber ind, hvis regionerne ikke selv gør det, skriver de i pressemeddelelsen.

Magnus Heunicke
Læs også
Ny minister: Regioner har fået sidste advarsel om Sundhedsplatformen
Magnus Heunicke
Læs også
Ny minister: Regioner har fået sidste advarsel om Sundhedsplatformen

Om Det regionale overlægeråd:

Gik i luften i november 2017 - og så kom problemerne

Sundhedsplatformen blev indført i Region Sjælland søndag den 25. november 2017. Men siden da har der været en del problemer med systemet.

Allerede i starten forlød det, at Sundhedsplatformen var meget tidskrævende og svær at bruge for sygeplejersker og læger. For eksempel kørte medicinmodulet meget langsomt og Sundhedsplatformen var skyld i flere utilsigtede hændelser end normalt.

Efter et år med Sundhedsplatformen opstod der stadig fejl i medicineringen af patienter og andre problemer.

Det fik Michael Halder, overlæge på Nykøbing Falster Sygehus, til at kritisere Sunhedsplatformen for at være et "koldt, kynisk datasystem fuld af fejl". Ifølge overlægen var problemerne med Sundhedsplatformen så åbenlyse, at man hurtigst muligt burde se sig om efter en anden løsning.

Sygeplejersker på Slagelse Sygehus
Læs også
Overlæge fra Nykøbing F. Sygehus kritiserer Sundhedsplatformen: Det er Kejserens nye klæder
Sygeplejersker på Slagelse Sygehus
Læs også
Overlæge fra Nykøbing F. Sygehus kritiserer Sundhedsplatformen: Det er Kejserens nye klæder

I november 2018 delte endnu en overlæge sin kritik af Sundhedplatformen. Det var overlæge Peter Marckmann, der delte sine bekymringer om it-systemet, som han kaldte både ulogisk og usmidigt. Han arbejdede på det tidspunkt på medicinsk afdeling på Roskilde Sygehus og fortalte om, hvordan der hele tiden opstod fejl på grund af medicinmodulet.

Læs også
Et år med Sundhedsplatformen: Flere end 1.000 uheldige hændelser de første måneder
Læs også
Et år med Sundhedsplatformen: Flere end 1.000 uheldige hændelser de første måneder

Fejl i doseringslabel på medicin

Siden blev en fejl i it-systemet opdaget i december 2018. Den var skyld i, at 37 patienter i Region Sjælland havde fået udleveret medicin, hvor doseringslabelen var forkert. Ingen patienter var dog kommet alvorligt til skade som følge af fejlen.

Beth Lilja
Læs også
Vicedirektør efter medicinfejl: Patienten fik ikke alle chancer for at overleve
Beth Lilja
Læs også
Vicedirektør efter medicinfejl: Patienten fik ikke alle chancer for at overleve

Det mest alvorlige kendte eksempel er en kræftpatient, som muligvis døde af fejlmedicinering. Tilbage i september 2018 fortalte TV2 ØST historien om, hvordan 11 kræftpatienter blev fejlbehandlet, da deres ordinerede medicin som ambulante patienter ikke blev videreført i Sundhedsplatformen, da de blev indlagt. Fejlen kostede ifølge Politiken én person livet.

Hele diskussionen om Sundhedsplatfomens ulemper er blusset op igen, efter en alvorlig fejl i it-systemet opstod i starten af august i år. Her var fejlen skyld i, at læger og sygeplejersker ikke kunne se ordineret medicin fra deres kolleger. Det betød at akutsyge patienter ikke kunne få udleveret den livsvigtige medicin.

Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Fejl i it-system - akut syge patienter risikerede ikke at få livsvigtig medicin
Sygeplejerske på akutafdeling på Slagelse Sygehus
Læs også
Fejl i it-system - akut syge patienter risikerede ikke at få livsvigtig medicin