I dag sidder der 23 elever i 1.v på Nakskov Gymnasium. Efter nytår bliver pladsen mere trang, når de er færdige med grundforløbet. Der skal proppes yderligere ni elever ind i klassen, så den når op på 32 elever.
- Jeg mener, at det er uholdbart med så mange elever i en klasse. Læreren har mindre tid til den enkelte elev, og der kommer mere støj, siger Christina Ølgaard Møller, der er elevrådsformand på Nakskov Gymnasium.
Den samfundsvidenskabelige linie bliver slået sammen med den biologiske linie i midten af januar i flere fællesfag. De elever, der vælger de retninger, må sandsynligvis vente endnu længere tid på hjælp. De får altså 31 klassekammerater i blandt andet dansk, engelsk og kemi - det højeste antal indtil videre på Nakskov Gymnasium.
Ændringer fra Undervisningsministeriet gør, at pengene fra staten følger den enkelte elev fremfor en klasse. Derfor er det blevet dyrere at have mange klasser og tilbyde alle de studieretninger, som eleverne ønsker. I Nakskov vil man tilknytte en ekstra lærer i nogle af timerne.
- Vi har valgt, at næsten samtlige elever skulle have deres 1. prioritet opfyldt, men så bliver de også skævt fordelt. Det er en prioritering for der er ikke råd til at oprette endnu en klasse, fortæller John Povlsen, der er rektor på Nakskov Gymnasium.
Situationen i Nakskov er ikke enestående for gymnasierne i vores region. 32 elever i en klasse bliver godt nok ikke slået, men på de fleste gymnasier, vi har talt med i dag, melder man om lidt højere klassekvotienter eller om klasseværelser, der er for små.
Eleverne mener ikke, at der skal prioriteres mellem store klasser og mange studieretninger.
- Vi er Danmarks fremtid, så jeg mener, at der skal være råd til begge dele, siger Christina Ølgaard Møller.