Over 400 personer har meldt sig til regionens corona-jobbank

Omkring 454 personer har allerede meldt sig til at hjælpe Region Sjælland, efter regionen lørdag oprettede en ”corona-jobbank”.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Læger, sygeplejersker og pædagoger her allerede meldt sig under fanen til at hjælpe Region Sjælland, når sygehusene skal modtage flere og flere coronasmittede patienter.

quote Det er rigtig rigtig dejligt, at der er så mange, der er indstillet på at give en hånd

Per Bennetsen, administrerende direktør for Region Sjælland

Søndag eftermiddag har tallet netop nået 454 over personer, der frivilligt har meldt sig til at give en hjælpende hånd i Region Sjællands corona-jobbank, når sygehusene skal håndtere flere indlagte coronasmittede patienter.

- Det er rigtig rigtig dejligt, at der er så mange, der er indstillet på at give en hånd, når vi får brug for det på et tidspunkt. Min telefon bimler og bamler, når vi har lagt det ud på sociale medier. Det bliver delt meget på sociale medier - Facebook og Twitter, siger Per Bennetsen, adm. direktør for Region Sjælland.

Overvældende mange tilmeldte

Der er faktisk kommet overvældende mange tilmeldinger siden lørdag eftermiddag, hvis man spørger den administrerende direktør.

- Hvis du havde spurgt mig i forgårs, ville jeg sige ”hold da op. 500 det er godt nok mange”. Men det er så lykkedes på 20 timer. Det vigtige er, at nogle har helt specifikke baggrunde, som vi kan bruge, hvor andre kan komme ind i en anden funktion, som måske kommer ind senere, når vi får brug for endnu flere hænder, siger Per Bennetsen.

Studerende blander medicin på Nyk. F sygehus
Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige
Studerende blander medicin på Nyk. F sygehus
Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige

Han fortæller, at der blandt de 454 tilmeldte er mange forskellige profiler og uddannelser.

- I runde tal er der 50 læger, 50 sygeplejersker, og så har vi 100 sygeplejestuderende og 75 pædagoger. Så er der også social- og sundhedsassistenter og bioanalytikere og så videre, siger Per Bennetsen.

Dem der bliver ansat får løn

Pædagoger falder muligvis lidt uden for det normale sundhedsfaglige områder, men dem er der også brug for i Region Sjælland, når en epidemi af denne størrelse udbreder sig.

- Vi efterspørger pædagoger, som kan være til vores sociale tilbud, vores psykiatri og så har de mulighed for at hjælpe til på nogle af de afsnit og afdelinger, vi har, for eksempel på børneafdelingen, siger Per Bennetsen.

quote Dem vi hyrer ind til at lave sundhedsfaglige opgaver, de bliver selvfølgelig aflønnet

Per Bennetsen, administrerende direktør for Region Sjælland

Han understreger dog, at alle uanset baggrund får løn for det arbejde, de skal udføre.

- Dem vi hyrer ind til at lave egentlige sundhedsfaglige opgaver, de bliver selvfølgelig ansatte og bliver aflønnet. Vi har jo også nogle frivilligt, og hvis nogle kommer og hjælper med kaffe, vil vi nok sætte det under frivillighed. Men tanken er, at de folk, vi hyrer, ansætter vi og giver den løn, de skal have.

Hellere for mange end for få

Regionen har på trods af de mange tilmeldte ikke tænkt sig at sætte en stopper for nye tilmeldinger endnu.

- Vi vil hellere have 100 for mange i vores jobbank end 50 for lidt. Tallet stiger hele tiden, og det er vi rigtig glade for. Hellere lidt for mange end lidt for få, siger Per Bennetsen fra Region Sjælland.

sygeplejerske corona
Læs også
Region Sjælland forbereder sig på det værste - opretter ekstra intensivpladser og indsamler respiratorer
sygeplejerske corona
Læs også
Region Sjælland forbereder sig på det værste - opretter ekstra intensivpladser og indsamler respiratorer

Han fortæller, at man ikke har sat sig et bestemt max-antal for, hvor mange man skal nå op på:

- Vi har ikke sat et mål, og det gør vi heller ikke. Den her jobbank vil blive ved med at være åben. Vores sygehuse har adgang til den, og når det begynder at stramme til, vil vi begynde at kontakte de folk, vi har brug for til særlige opgaver. Det kan være direkte i forhold til coronasmittede, men det kan også være, vi flytter nogle fra afdelinger dertil og så er det til at hjælpe på andre afdelinger.

Læs mere om jobbanken her


Nyhedsoverblik