Ordblind: Man skal stole på sig selv

Selvom Pernille Bache er ordblind, har hun valgt at tage en gymnasial uddannelse. Og selvom der skal kæmpes hver dag, er ikke i tvivl om, at hun klarer den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

At være ordblind er hårdt arbejde. Det kan Pernille Bache skrive under på. Hun går i 1. X på Kalundborg Gymnasium, men trods de skriftlige forhindringer er hun ikke i tvivl om, at hun nok skal få en studentereksamen.

Og der er en god grund til, hvorfor hendes selvtillid er så stor. I folkeskolen havde hun nemlig en dansklærer, der allerede tog hånd om problemerne i 3. klasse.    

-  Han tog mig op til tavlen, og jeg skulle stave ord, selvom jeg ikke ville. Han har hjulpet mig meget ved det - at han ikke bare var: Nå okay hun er ordblind, så hun får lov til at sidde bagerst i klassen, siger Pernille Bache, der er ordblind.

Gennem hendes skoletid fik hun masser af hjælp. Hun fik en it-rygsæk, psykologhjælp og fik specialundervisning. Men hun blev også tvunget til at deltage i det samme som alle de andre elever, der ikke var ordblinde. Og det har fået hende til at stole på sig selv.

-  Det har betydet, at jeg er nået hertil, hvor jeg er. Måske havde jeg ikke gået på gymnasiet, hvis han ikke havde skubbet og puffet til mig, forklarer Pernille Bache om sin dansklærer.

Og selvom hun kun lige er begyndt på gymnasiet, er hun ikke i tvivl om, at hun også skal på universitet. For hendes største drøm er at blive arkæolog.

Det gør ondt at se

I sidste uge fortale vi historien om tvillingerne Sara og Morten Marqvorsen fra Vipperød. Begge er ordblinde og går i 7. Klasse. Men det er kun Morten Marqvorsen, der har fået lov til at komme på Ordblindeinstituttet i Ballerup. Og imens han udvikler sig, så er Sara Marqvorsens udvikling gået helt i stå. Hun har nemlig ikke deltaget i undervisningen i mere end en måned, fordi hun ikke føler, hun kan følge med. 

Læs også: Ordblinde tvillinger behandles vidt forskelligt

Se indslag om Sara og Morten her.

Og denne historie fik Pernille Bache til at skrive til os. For Sara Marqvorsens historie rørte hende dybt.

-  Det gør ondt - i hvert fald også når hun begynder at græde, fordi hun har så svært ved det. Og hun ser sin bror blive bedre og bedre for hver dag, og hun bliver bare dårligere og dårligere, siger Pernille Bache.

Hun skrev til os, fordi hun gerne vil tale med Sara Marqvorsen. Pernille Bache vil gerne fortælle Sara Marqvorsen, at hun har haft samme følelse i kroppen, men at det nok skal gå.

-  Det der med at føle sig dum. Man tager en maske på oppe i skolen, og virker glad hele tiden, men når man kommer hjem, er det svært at holde masken på, og så begynder man at græde over, at det ikke går som man vil, fortæller Pernille Bache.

Men hun vil også fortælle Sara Marqvorsen, at det sagtens kan lade sig gøre at følge med i undervisningen, selvom man er ordblind. Men det kræver hårdt arbejde.

-  Jeg håber, at hun bliver ved med at kæmpe. Og hun skal ikke give op - hun skal helt klart ikke give op - det synes jeg, er det dummeste hun kan gøre.

Pernille Bache regner med at få sin studentereksamen i 2017.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik