Opfordring: Gå af Jesper D.

Den tidligere professionelle bokser Jesper D. Jensen opfordres nu til at gå af som præsident for Dansk Professionel bokseforbund. Det sker efter en professionel bokser to gange blev sendt i ringen, selvom bokseren var hjerneskadet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sportsredaktøren på Berlingske Tidende mener at præsidenten for de danske professionelle boksere Jesper D. Jensen har et stort problem.

-Jeg mener Jesper D. Jensen bør gå af som præsident for Dansk Professionelt Bokseforbund, siger sportssredaktør Jesper Dahl Caruso til TV2 ØST.

Opfordringen kommer efter det er kommet frem, at den professionelle bokser Johnny Jensen to gange gik i ringen efter en læge havde konstateret, at bokseren var hjerneskadet.

-Jeg har kendt Jesper siden jeg var 14 år, og jeg ved, at Jesper gør et stort og solidt stykke arbejde for forbundet, så jeg ser ingen grund til at han går af, siger den forhenværende professionelle bokser Jimmy Bredahl, Tuse ved Holbæk 

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra byrådsmedlemmet fra Slagelse og ex-bokser Jesper D. Jensen.


Nyhedsoverblik