Opfordrer til gadekrig

Unge i Ringsted bliver opfordret til at gå i gadekrig mod politiet. Opfordringen står i en sms-kæde, som florerer i byen. Politiet advarer: gadekampe kan give op til tre års fængsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har foreløbig anholdt en 16-årig dreng og regner med at sms-kæden handler om rydningen af Ungdomshuset i København.

Politiet kom på sporet af sms-beskederne, fordi en mor opdagede opfordringen til gadekrig på sønnens mobiltelefon.

Hos Ringsted Politi tager man det meget alvorligt:

- Jeg vil gerne opfordre til, at man ikke deltager i den slags. Vi vil ikke se passivt til, siger Henrik Funder Kristensen, vicepolitiinspektør.

Sms-kæden opfordrer de unge til at gå på gaden og kæmpe mod politiet på lørdag, fortæller P4 Sjælland.

For nylig blev der begået hærværk i Ringsted i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i København.


Nyhedsoverblik