Opdatering af Sundhedsplatformen ender i kæmperegning

Det bliver en dyr omgang, når det nye landspatientregister skal integreres i sygehusenes IT-systemer næste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indførslen af Landspatientregistret, der skal samle data om landets patienter, er en besværlig proces. Særligt for de regioner, der bruger Sundhedsplatformen.

En opdatering af Sundhedsplatformen er nemlig blevet udskudt til 2019, og det betyder, at Region Sjælland og Region Hovedstaden nu kan se frem til flere millioner på udgiftssiden.

De to regioner går en kæmperegning på 112 millioner kroner i møde, da de er fælles om at få Sundhedsplatformen og Landspatientregistret til at arbejde sammen. Til at starte med lød budgetteringen på 97 millioner kroner. Det skriver Version2.

sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Længe ventet opdatering af Sundhedsplatformen er udskudt
sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Længe ventet opdatering af Sundhedsplatformen er udskudt

Ærgerlig udskydelse

I sommer besluttede Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner, at implementeringen skulle udskydes fra november i år til starten af 2019. Baggrunden for den beslutning var, at man ikke ønskede at skulle oplære sundhedspersonalet i to forskellige IT-systemer på samme tid.

I den forbindelse udtrykte regionsrådsformand, Heino Knudsen (S), stor ærgrelse:

 - Det er rigtig ærgerligt, at de lovede forbedringer for personalet ude på hospitalerne nu bliver forsinket. Konsekvensen af udskydelsen af LPR3 er, at forbedringerne til Sundhedsplatformen desværre også må udskydes, sagde han til TV ØST.

sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Ny udgave af Sundhedsplatformen bliver forsinket: Det koster flere millioner kroner
sundhedsplatformen1.jpg
Læs også
Ny udgave af Sundhedsplatformen bliver forsinket: Det koster flere millioner kroner

Dengang kom udskydelsen ikke som en overraskelse for formanden for Overlægeforeningen og overlæge på Holbæk Sygehus, Lisbeth Lintz, som helst så, at it-problemerne blev løst i år.

- Jeg synes, det er ærgerligt. Jeg ville hellere have, at vi fik et velfungerende system nu eller til november og ikke først til februar, sagde hun.


Nyhedsoverblik