Op på hesten

Overvind din frygt for heste og hjælp dit vægttab på vej. Det er budskabet i denne uges Lev Livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du er bange for at blive sparket af en hest, eller for at den sætter i galop med dig på ryggen, så er du ikke den eneste. Både Martin, Tanja og Michael fra Lev Livet udtrykker denne uge frygt for de store bæster:
- Det er jo et prægtigt dyr, men den er noget større end mig, så jeg er en smule bange, siger Michael Schumacher fra Svebølle.
Men når man vil tabe sig, er det godt at overskride egne grænser. Det giver en større tro på, at man kan gennemføre vægttabet, siger Birgitte Nymann. Så det er bare om at svinge sig i sadlen, hvis man overhovedet tør. Derfor bliver Lev Livets deltagere denne uge udfordret på Baunehøj Ridecenter i Næstved.

Effektiv træning
Måske forbinder du ikke ridning med noget, der er særligt fysisk krævende, for man sidder jo bare stille på en hesteryg! Men dét er det, erfarer deltagerne denne uge. Faktisk er alle muskler i brug, når man rider: 
- Hele kroppen er selvfølgelig på arbejde, fordi man skal holde balancen. Hvis man holder op med at bruge sine kræfter, falder man af, forklarer Birgitte Nymann.

Du kan også udfordre dig selv, familien eller en god ven med en ridetur på Baunehøj Ridecenter i Næstved eller Askov Ridecenter i Tappernøje.
Alt det kræver, er, at du melder dig ind i Klub Lev Livet. Det er helt gratis, og du kan melde dig ind her.

Se hvordan deltagerne klarer sig til hest tirsdag klokken 19.45 på TV2 ØST eller se programmet her.


Nyhedsoverblik