Obduktion af Bøje Nielsen afslørede intet mistænkeligt

Nær ven af den afdøde byggematador gik til politiet med en mistanke, som politiet ikke vil afsløre indholdet af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den afdøde, tidligere sydsjællandske byggematador Bøje Nielsen, der skal begraves fredag middag fra Fodby kirke ved Næstved, døde tilsyneladende en naturlig død.

Det fremgår af en hasteobduktion af Bøje Nielsen , som blev foretaget torsdag efter en henvendelse fra en nær ven. Politiet ønsker ikke at oplyse indholdet af anmeldelsen.

Der udestår nu resultatet af de retskemiske undersøgelser, som forventes at foreligge inden for otte til ti uger. Undersøgelsen kan evt. påvise, om den afdøde havde usædvanlige mængder medicin i kroppen.

Bøje Nielsen var inden sin død svækket efter flere års sygdom med sukkersyge og blodpropper og han var bundet til en kørestol.


Nyhedsoverblik