Nyt røveri mod spillehal

Maskeret ung mand truer med ansat i spillehal i Sorø til at udlevere ca. 2000 kr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften blev der igen begået røveri mod spillehallen Jackpot i Sorø.

En maskeret ung mand truede denne gang med en jernknippel den kvindelige ansatte til at udlevere ca. 2000 kr. i sedler og nogle mønter.

Gerningsmanden kommanderede rundt med kvinden, som i øvrigt ifølge politiet udviste stor besindighed. Hun forsøgte at sinke gerningsmanden og det lykkedes hende også at aktivere en alarm på stedet.

Gerningsmanden forsvandt på cykel og han beskrives som 25-30 år. Han er 180 cm høj og almindelig til spinkel af bygning. Han var under røveriet iført forvaskede cowboybukser, sorte sko og sort hætte over hovedet med huller til øjnene

Ifølge den ansatte talte røveren med meget udtalt dialekt, men kvinden kunne ikke afgøre om det var lollandsk, jysk eller måske fynsk

Det seneste røveri af spillehallen skete d. 6. februar, hvor tre mænd trængte ind i spillehallen og slap væk med et større beløb.


Nyhedsoverblik