Ny landbrugsformand

Henning Rasmussen stopper som formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne. To kandidater bejler til posten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dansk Landbrug Sydhavsøerne skal vælge ny formand ved generalforsamlingen den 5. marts.

Henning Rasmussen, der har været formand i sammenlagt 11 år, har været med til flere fusioner af foreninger på Lolland, Falster og Møn. Den seneste omgang var, da Sydhavsøernes Landboforening og Lolland-Falster Familielandbrug sluttede sig sammen sidste år.

To bestyrelsesmedlemmer har meldt sig som formandskandidater.

Den ene er John Nielsen, 49, svineproducent og forhenværende formand for Lolland-Falster Familielandbrug. Den anden er Lisa Johansen, 40, der sidste år blev næstformand i Østlige Øers Landboforeninger.