Ny kæmpe arbejdsplads til Ringsted

Med 1300 nye arbejdspladser, 19.000 ansatte i alt og en omsætning på 36 milliarder kroner om året bliver den danske transportgigant DSV i fremtiden Ringsteds ubetinget største arbejdsplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportkoncernen DSV A/S, De Sammensluttede Vognmænd, har besluttet at samle alle sine aktiviteter øst for Storebælt i et kommende nyt transport- og logistikcenter ved Ringsted

Det skriver Dagbladet

Dermed kan Ringsted se frem til omkring nye 1300 arbejdspladser, hvilket gør DSV til den midtsjællandske kommunes største private arbejdsplads - større end byens Danish Crown-slagteri.

Da koncernens hovedkontor flytter med til Ringsted, bliver byen så samtidig stedet, hvorfra den verdensomspændende transportgigant i fremtiden skal styre sine aktiviteter fordelt på 19.000 medarbejdere i mere end 50 lande kloden over.

Til formålet har DSV erhvervet et areal på 400.000 kvadratmeter direkte ud til Vestmotorvejen, hvor det er planen at bygge et transport-og logistikcenter, der med sine mere end 100.000 kvadratmeter kontorer, omladningsterminal, logistiklager samt vaske- og værkstedsfaciliteter bliver Danmarks største af sin art.

Byggeriet ventes igangsat i sommeren 2009.


Nyhedsoverblik