Der er tale om en stor sejr for naturen, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som rejste sagen, fordi foreningen fandt den gamle fredning utilstrækkelig.
DN ville sikre hele mosens natur og de mange vigtige kulturspor, der findes i selve mosen og i randområderne omkring den, siger præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.
- En højmose kan betragtes som en kæmpemæssig organisme, der består af en levende overflade af mos og moseplanter og en kolossal, død krop af flere meter vandmættet tørv, der er ophobet nedenunder gennem mange tusind år. Men Holmegårds Mose er en syg patient, der er ilde tilredt af tørvegravning og de mange drængrøfter, som gennem tiden er gravet ind i mosen. Patienten kan dog stadig reddes, og det bliver den med den nye fredning, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Kultursporene i mosen er fra ældre stenalder og nogle af de vigtigste i Nordvesteuropa. Mellem de mest berømte fund er blandt andet Europas ældste bue af træ. Fredningen sikrer, at kulturminderne nu kan ligge velbeskyttet i jorden for eftertiden, fordi den højere vandstand bevarer dem.
Fredningen indebærer også krav om reduceret pløjedybde og skånsom skovdrift i randområderne omkring mosen.
Med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde fik Naturfredningsforeningen inden fredningsforslaget konsulentfirmaet Cowi til at udarbejde en detaljeret rapport.
Den fortæller, at der er gode muligheder for at genoprette den temmelig ødelagte mose - men at vand, masser af vand, er altafgørende for at sikre både mosens natur og de mange kulturspor i den.
- Højere vandstand betyder, at man om nogle år ikke længere behøver at rydde opvækst af birk på de bedste dele af mosen. Tørvemos, kæruld og tranebær vil få bedre fat på bekostning af træerne. "Vandkuren" vil betyde, at højmosen lige så stille vil komme sig og udvikle sig hen mod den mægtige, åbne mose, den var engang, siger Ella Maria Bisschop-Larsen