Marie Andersens venner og bekendte var ikke specialt trygge, da hun fortalte, at hun havde fået foretaget en transplantation med afføring fra et andet menneske.
- Når jeg fortalte det, så de på mig og sagde: Nej, det har du da ikke fået gjort? Hvordan kunne du gøre det?
Men det kunne Marie Andersen godt, og spørger man hende i dag, hvad det har betydet, så svarer hun med det samme:
- Det har betydet, at jeg ikke længere skal bekymre mig om at skulle på toilettet hele tiden og tænke: Der kan jeg ikke tage hen, er der mon toiletter i nærheden? Det har givet mig så meget livskvalitet tilbage.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tusinder får ondsindet bakterie hvert år
Det hedder en fæcestransplantation på lægelatin, og det er det, den 68-årige Marie Andersen fra Kalundborg har fået på Sjællands Universitetshospital i Køge, der sammen med sygehuset i Slagelse siden 2017 har forsket i, hvordan man dæmmer op for den bakterie, der gav Marie Andersen de mange gener:
- Den hedder Clostridium, og den giver diarre og kan også give nogle alvorlige betændelsestilstande i tyktarmen. Det er noget, der gør, at det er rigtigt svært at være til, siger læge og ph.d.-studerende Anne Rode, der er forskeren bag arbejdet med transplantationerne.
Hvert år samler omkring 4.000 danskere bakterien op, ofte på sygehuse. I Marie Andersens tilfælde startede det med en maveinfektion på en rejse til Indien i 2013.
- Jeg fik en maveinfektion på rejsen. Jeg tror, det var en Pina Colada, jeg drak, hvor der ikke var rent vand i. Bagefter gav den indiske læge mig et ordentligt skud antibiotika, og det slog mine tarme helt ned. Jeg blev meget, meget syg, fortæller Marie Andersen.
Faktisk blev hun så syg, at hun trods behandling i lange perioder måtte gå på toilettet tyve gange i døgnet og kun kunne spise pulver.
- Jeg prøvede med havregrød, men det kunne jeg ikke. I fire måneder kunne jeg udelukkende spise Nupo-pulver, siger Marie Andersen.
Billedet er det samme for de mange, der som hende oplever at blive invaderet af en clostridium-bakterie.
Afføringen kommer fra Slagelse Sygehus, og det fungerer lidt som en lille udgave af en blodbank
- Ofte bliver de så dårlige, at de må indlægges. For problemet med Clostridium er, at den er svær at slå ned med antibiotika. Problemet kommer tilbage igen og igen og igen, siger Anne Rode.
Lavpraktisk transplantation virker
For at give den ondsindede bakterie kamp til stregen, har Anne Rode og hendes hold derfor eksperimenteret med at give patienterne afføring fra raske donorer.
- Afføringen kommer fra Slagelse Sygehus, og det fungerer lidt som en lille udgave af en blodbank. Faktisk har vi fundet vores donorer blandt dem, der i forvejen var bloddonorer, fortæller Anne Rode.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Selve transplantantionen er, som Anne Rode siger, lavpraktisk.
- Jeg fører en smal slange ind i endetarmen på patienten, og så trækker jeg donorafføringen op med en sprøjte, som jeg så forbinder til den anden ende af slangen og så står jeg egentlig bare og stille og roligt fører det ind via slangen, fortæller Anne Rode.
Er helt rask efter to transplantationer
Lægen kan godt forstå, hvis selve ideen om at transplantere afføring får nogen til at trække på smilebåndet.
- Jeg kan da godt forstå, hvis man griner. Men når det er sagt, så er det et helt alvorligt forskningsstudie, hvor vi har fundet en metode, der virker, siger Anne Rode.
Første gang jeg skulle på toilettet bagefter, lugtede det ikke som mit eget
Det er Marie Andersen et godt eksempel på.
- Jeg fik to transplantationer. Jeg havde effekt allerede efter den første, og efter den anden var jeg rask. I dag skal jeg kun på toilettet en gang om dagen ligesom så mange andre, siger hun.
- Det var ikke sjovt at skulle rende på toilettet hele tiden, jeg har fået et nyt liv på grund af den her transplantation, siger hun og tilføjer:
- Det gør ikke ondt at få en transplantation på den måde. Der var kun en ting, der var mærkelig. Første gang jeg skulle på toilettet bagefter, lugtede det ikke som mit eget. Det var meget, meget mærkeligt. Heldigvis forsvandt det efter en uges tid, siger hun.
Det er også helt normalt og meningen, at det skal være sådan, forsikrer lægen:
- Det er bakterierne, der danner lugten i vores afføring og vores prutter. Så ved at få nogle nye af dem, så får man også en ny lugt til at starte med, siger Anne Rode.
Ifølge Sjællands Universitetshospital er arbejdet med fæcestransplantationerne gået så godt, at man nu vil rulle det ud, så flest muligt patienter kan få glæde af den nye metode.