Nu kan du følge Bodilprisen live i din lokale biograf

Fejringen af årets største film kommer som noget nyt til at blive streamet direkte til din lokale biograf, hvor fra du kan følge festen fra det store show.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmarks ældste filmpris bliver for første gang nogensinde en landsdækkende begivenheden og ikke kun for gæsterne til det famøse show på Bremen Teater i København – i år kommer du nemlig til at kunne følge festligheder og filmpræstationer direkte fra de danske lokalbiografer, som slår dørene op for Bodilprisen Live.

- Bodilprisen har jo egentlig altid været en national begivenhed, og derfor har det længe været et ønske også at fejre den sådan. Film skal som bekendt ses i biografen, og derfor synes vi også, at film skal fejres i biografen. Vi har allerede været i dialog med flere biografer, og der er stor opbakning til projektet, så det bliver fantastisk at kunne invitere hele Danmark med, fortæller Jacob Wendt Jensen, formand for Danske Filmkritikere i en pressemeddelelse.

Bodilprisen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som hylder særlig filmpræstationer i Danmark. I år bliver publikummet formentlig bare langt større, når prisuddelingen livestreames til biografer i landet.

Bodilprisen bliver delt ud lørdag den 5. marts. Hvilke biografer der vil vise Bodilprisen Live vil blive offentliggjort senere. 


Nyhedsoverblik