Nu bliver det billigere at skifte oliefyret ud på landet

1.750 husstande i landdistrikterne kan nu være med i en forsøgsordning, der skal få folk til at installere varmepumper i stedet for at bruge oliefyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

31.820 husstande i Region Sjælland opvarmes med oliefyr. Det er alt for mange, hvis man spørger Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der derfor har lavet en ny støtteordning, som skal få husejerne til at skifte deres oliefyr ud med en mere miljørigtig og prisvenlig varmepumpe.

Som det er nu, kan det nemt løbe op i 100.000-150.000 kroner for at købe og få installeret en varmepumpe. Den nye støtteordning gør det muligt for husejere at leje i stedet for at eje, og dermed bliver det markant billigere at udskifte oliefyret.

quote Der er rigtigt mange, der bor i områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme, og det kan være svært at finansiere en varmepumpe selv.

Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

- Der er rigtig mange, der bor i områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme, og det kan være svært at finansiere en varmepumpe selv. Vi håber derfor, at denne ordning vil sætte en proces i gang, hvor danskerne får øjnene op for fordelene ved varmepumper, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) til TV ØST.

25 millioner kroner er afsat

Der er sat 25 millioner kroner af til projektet, som skal finansiere indkøb af 1.750 varmepumper. De penge får fem virksomheder på landsplan hver en del af. Planen er så, at virksomhederne efterfølgende skal installere og drive varmepumperne hos boligejerne, der lejer dem – til en meget billigere pris.

- Vi kan ikke blive ved med at støtte det, så når ordningen slutter i 2019, er det mit håb, at virksomhederne selv kan drive det videre på kommercielt plan, siger Lars Christian Lilleholt til TV ØST.

Med lige knap 32.000 hustande med oliefyr i Region Sjælland, kan 1.750 varmepumper til fordeling på landsplan  virke som en dråbe i vandet, men til det svarer energiministeren:

quote Vi kan ikke blive ved med at støtte det, så når ordningen slutter i 2019, er det mit håb, at virksomhederne selv kan drive det videre på kommercielt plan

Lars Christian Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister

- Der er stadig det almindelige, kommercielle salg af varmepumper. De virksomheder, der sælger produktet, vil jo fortsat kunne sælge varmepumper, siger han.

Først til mølle 

På Sjælland er det OK og Best Green, der har fået del i støttemidlerne. På Lolland og Falster skal Best Green arbejde sammen med REFA Energi.

OK og Best Green har hver fået tildelt muligheden for at udbyde 350 varmepumper, men da firmaerne opererer på landsplan, er det med at være hurtig, hvis man vil udskifte oliefyret.

111012_termostat.jpg
Læs også
Millioner skal pumpe varme ud i landdistrikterne
111012_termostat.jpg
Læs også
Millioner skal pumpe varme ud i landdistrikterne

 


Nyhedsoverblik