Narko fundet på kaserne

To værnepligtige havde mistanke til, at nogle af deres kammerater handlede med stoffer. Forsvarets Auditørkorps har fundet kokain og afhører flere værnepligtige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi kan slet ikke have personer, der sælger eller indtager euforiserende stoffer her på kasernen. Det går bare ikke.

Sådan siger major P.S. Thuesen, chef for hesteskadronen, i dag til TV2 Øst. I går måtte han dog sande, at 2 af hans soldater blev taget for handel med narko. Hundepatruljer og militærpoliti foretog i går en ransagning på Antvorskov Kaserne. To værnepligtige fra Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet havde  klokken 7.30 henvendt sig til P.S. Thuesen, fordi de mistænkte 2 af deres kammerater for at handle med euforiserende stoffer.

Forsvarets Auditørkorps blev tilkaldt, og klokken 10.30 gik hundepatruljer og militærpoliti i gang på indkvarterings-området. Her fandt de både kokain og anabolske steroider. 2, en køber og en sælger, er nu sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, og er i isolation. De bliver formentlig hjemsendt efter påske. Sælgeren risikerer ifølge auditørkorpset fængselsstraf, da det er en skærpende omstændighed, at salget er foregået i en lukket kreds, der også involverer våben. 

Major P.S Thuesen siger i dag til TV2 Øst, at han er overrasket over, at der var nogen i hesteskadronen, der kunne finde på at handle med narko, men er positiv over, at det var soldaterne selv, der kom med tippet. - Jeg synes at det er modigt af soldaterne, at de træder frem og har den holdning, at det vil de ikke være med til, siger han.

 

  


Nyhedsoverblik