Når et barn får kræft

Hvert år rammes 200 børn af kræft. Og det kan være svært at hjælpe familier med kræftramte børn. Nu er der en ny lille håndbog på vej, der giver gode tips til hvordan familie og venner bedst kan træde til - i nødens stund

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marcus Ellested er seks år.

For fem år siden blev han ramt af en svulst på synsnerven - det endte med at marcus fik fjernet det ene øje og måtte gennem en længerevarende kemoterapi.

Det seneste års tid har kræftsygdommen holdt sig i ro. Sygdommen præger familiens liv - der i flere år har bestået af utallige akutte indlæggelser på Rigshospitalet.

- Det er vigtigt at have omgivelsernre og netværket til at hjælpe igennem. Jeg tror at sådan et sygdomsforløb er umuligt at stå igennem alene, siger Marcus mor Natascha Nielsen, Regstrup, til TV2 ØST.

Men ifølge en ny lille håndbog fra "Foreningen Cancerramte Børn", kan det være svært at hjælpe familier, hvor barnet er ramt af kræft.

-Hjælpen skal være konkret. Det er svært at tage stilling til en besked fra venner og bekendte om at man bare kan ringe, hvis der er noget, siger Natascha Nielsen.

I håndbogen "Far, mor og Cancer" er der gode råd til pårørende om, hvordan vi bedst hjælper, hvis et barn rammes af kræft, og familien dermed kommer i krise.


Nyhedsoverblik