Nakskov hårdt ramt af uvejr

Skybrud og voldsom torden ramte i går Nakskov ved middagstid. Kloakdæksler fløj op i luften, alarmer gik igang, brandvæsenets radioanlæg blev ramt af lyn og der gik ild i et hus. Politiet siger, at de aldrig har oplevet noget lignende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af de steder, som blev ramt af lyn, var arresten. Det betød, at alle alarmer gik igang. Samtidig betød skybrud af der var så meget tryk på kloakkerne, at kloakdækslerne i Havnegade fløj op i luften.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger vagthavende hos politiet i Nakskov til TV2 Øst.

Beredskabschefen valgte at afspærre Havnegade, så ingen personer blev ramt af de højtflyvende kloakdæksler. Gaderne var fyldt med vand i 5 til 10 centimeters højde.

Desuden gav de mange lyn problemer. Foruden arresten blev også flere skoler ramt. På Møllemarksskolen gik frikvartersklokken amok, og ville ikke stoppe.

På Christiansdalsvej slog et lyn ned i et hus, som brød i brand på 1. sal. Ingen personer var hjemme, og politi og brandfolk fik reddet en hund ud af huset.

Også brandvæsenets antenneanlæg blev ramt af lyn. Det gav problemer med radiokommunikationen.


Nyhedsoverblik