Næstvedgenser kritiserer langsom sagsbehandling

Marianne Schultz fra Næstved er frustreret over, at det skal tage flere måneder for Næstved Kommune at behandle hendes ansøgning om en trehjulet cykel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marianne Schultz har altid været glad for at komme ud I naturen, men for tiden må hun nøjes med at se billeder af den på sin computer.

- Jeg mangler at komme udenfor. Man bliver deprimeret af at sidde herinde hele tiden, siger den 69-årige pensionist fra Næstved.

Marianne Schultz  er benamputeret og har dårlig ryg. Derfor har hun problemer med at bevæge sig ret meget.

Tidligere kunne hun komme langt omkring på en trehjulet cykel, hun havde fået bevilliget af kommunen. Hun leverede den dog tilbage sidste år, da hun ikke ville have den i en periode.

Nu har Marianne Schultz imidlertid søgt om at få den tilbage. En ansøgning, der blev sendt kort før nytår, men som hun endnu ikke har fået svar på.

Næstved Kommune beklager den lange sagsbehandlingstid.

- Det kan lyde bureaukratisk, men lovgivningen er sådan, at vi som kommune altid er forpligtet til at tjekke op på, hvad borgerens aktuelle behov er, siger Dorthe Berg Rasmussen, der er sundhedschef i kommunen. 

Sundhedschefen lover, at sagen vil blive behandlet inden for den nærmeste fremtid. Hun kan dog ikke sætte en præcis dato på.


Nyhedsoverblik