¨

Næstved tabte lokalopgøret

Næstved indkasserede det første nederlag på hjemmebane i denne sæson.

Det begyndte ellers godt i Viasat Sport Divisionen. Den unge angriber Jesper Villadsen bragte "De grønne" foran mod Herfølge 17. minutter inde i 1. halvleg.
Men glæden blandt hjemmepublikummet blev kort.
Få minutter senere tog Herfølge føringen med to hurtige mål.

Næstved pressede på i kampens sidste minutter. Et frispark ramte overliggeren, og bolden hamrede ned bag Herfølge-keeperen, men i mål kom bolden ikke.

I stedet udbyggede Herfølge føringen kort før dommerens slutfløjt, da Sebastian Andersen scorede til 3-1.

Med sejren overhalede Herfølge Næstved i den næstbedste fodboldrække.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App