Nabo ventede to timer på politiet ved mulig drabssag

Politiet havde tilsyneladende ikke travlt med at komme til den lejlighed på i Nykøbing Falster, hvor en kvinde søndag blev fundet død under mystiske omstændigheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der gik næsten to timer inden politiet dukkede op på Holger Brodthagensvej i Nykøbing Falster, hvor en kvinde var meldt død. Manden til den afdøde er efterfølgende blevet anholdt, fordi politiet anser dødsfaldet for at være mistænkeligt

- Jeg ringede til politiet klokken 12.16, og betjentene ankom først da klokken var 14. Det var meget ubehageligt for os, at vi skulle vente så længe på politiet, siger naboen til  Lolland-Falsters Folketidende.

Naboen ringede til politiet, efter at manden til den afdøde havde banket på hendes dør og bedt om hjælp.

Folketidende har foreholdt naboens udsagn for politikommissær Bent Ludvigsen, som leder efterforskningen.

Falck var forholdsvis hurtigt på stedet, men han erkender, at to timer er lang tid at vente på politiet, når man står med et muligt drab.

- Det vidste man dog ikke noget om på det tidspunkt. Der blev ringet til 112 med oplysning om, at der var fundet en kvinde død på adressen, og det er jo ikke i sig selv ensbetydende med, at der er tale om et drab, siger Bent Ludvigsen.
 


Nyhedsoverblik